Ved hjælp af vores avancerede udstyr renser vi fliserne grundigt og skånsomt, så de bliver fri for alger, mos og flisepest. Vi sikrer også, at mos og ukrudt i fugerne fjernes, uanset hvor tæt bevoksningen er. Til sidst spuler vi det beskidte vand væk og skyller efter, så fliserne fremstår helt rene.
Når fliserne er blevet skyllet rene, påfører vi algemidlet AlgeFri N’ Proff i skumform. Dette trænger effektivt ned i overfladen og fugerne og arbejder aktivt på at nedbryde algesporer og mikroorganismer, som ikke er synlige for det blotte øje.
Behandlingen forlænger effekten af rensningen og holder algerne væk i længere tid. Efter ca. 15 minutter opløses skummet, og algemidlet tørrer ind i flisernes overflade, hvorefter det skylles væk ved næste regnskyl.
– Du kan læse mere om algebehandling af dine fliser her.
Efter algebehandlingen har desinficeret belægningen, bestræber vi os på at vende tilbage inden for 7 dage for at forsegle fliserne med vores avancerede nano-imprægnering. Denne imprægnering skaber en beskyttende barriere, der gør, at regnvandet perler af flisernes overflade og i stedet ledes ned i fugerne.
Når fliserne ikke længere suger vand, får algerne langt sværere ved at udvikle sig, da vand er algernes vigtigste næringskilde. Vi kan derfor stille op til 10 års garanti mod flisepest, hvis du ønsker en efterfølgende årlig vedligeholdelse af fliserne med en billig algebehandling.
– Læs mere om vores service-aftale her.
Efter højtryksrensningen er det gamle sand spulet væk. En stor del af belægningens styrke ligger i fugerne, og fylder man fugerne ud med nyt sand eller stenmel, vil det ovenikøbet forebygge mos og alger. Belægningen vil med nyt fugesand eller stenmel fremstå som ny og du kan derfor både tilvælge levering eller fejning heraf.
Hurtig service
Hos os kan du nemt indhente et uforpligtende tilbud, og få din opgave løst allerede indenfor 14 dage. Vi er på telefonen alle dage fra 07-22.
Miljøet i fokus
Hos Alge Eliten værner vi
om miljøet og anvender udelukkende miljøgodkendte produkter – også selvom det koster os mere.
Få 10 års garanti
Vi tilbyder både 10 års garanti mod flisepest ved tilvalg af årlig vedligeholdelse, samt på at rette op ved eventuelle mangler i efterisoleringen i op til 10 år.
Med gennemsnitligt 179 regnvejrsdage om året i Danmark har alger, mos og flisepest gode forhold at leve i. Væksten tager især fart i vintersæsonen med fugtigt vejr og mindre sollys.
Man vil med sin nye eller rensede belægning opleve algevækst indenfor 6-12 måneder. Jo længere tid der går, før man vedligeholder belægningen, desto mere vil de grønne og glatte alger udvikle sig til mos og flisepest.
Fugerne imellem fliserne er mere eksponerede for mos end selve overfladen, da mossets sporer bedre kan få fat nede i fugerne. Derfor er det super vigtigt at fylde fugerne helt op med sand eller stenmel efter en fliserens.
Flisepest er en svampeart kaldet lav, som ikke har nogle rødder og klarer sig med meget små mængder næring. De kendetegnes oftest som hvide og sorte pletter på fliserne og er noget af det sværeste at komme af med, hvis ikke man har det rigtige udstyr.
Har du selv mod på at kaste dig ud i at rense fliser, anbefaler vi, at du kun køber kvalitetsprodukter og husker, at fliserne også skal algebehandles og imprægneres, da dine rensede fliser ellers hurtigt vil blive grimme igen.
Det er ikke en holdbar løsning at spule fliserne med en almindelig højtryksrenser. Oftest når man ikke til bunds i overfladen og efterlader i øvrigt åbne porrer i fliserne, som gør dem endnu mere modtagelige overfor angreb.
Det største problem ved selv at gøre det, er tiden det tager. Vi hører konstant fra kunder, som selv har prøvet, hvor langt og tidskrævende et projekt det er, samt at de ikke opnår det ønskede resultat – og værst af alt, er nødsaget til at få hele belægningen renset igen året efter.
Overvejer du at få professionel hjælp til opgaven og vedligeholdelsen, eller har spørgsmål hertil, skal du være mere end velkommen til at kontakte os.
Vi er beliggende i Hadsten nær Århus og dækker primært Midtjylland. Dog kører vi også fast i de større byer i Jylland og kan derfor nemt svinge forbi, uanset hvor du bor uden kørselstillæg.
Har du flere spørgsmål? Tjek vores FAQ eller ræk endelig ud til os.
Ja, vi fjerner al mos, og vi kan normalt fjerne mindst 90% af ukrudtet mellem fliserne under vores professionelle fliserensningsproces. Vi har ekspertisen og det nødvendige udstyr til at rense dine fliser grundigt i bund, og kommer dermed typisk 20-30 mm ned i fugerne.
Det er dog vigtigt, at du som kunde foretager nogle forberedende trin inden vores besøg for at sikre det bedst mulige resultat. Det omfatter at fjerne større mængder ukrudt og græsbevoksning, der måtte have ophobet sig på fliserne, da vi herved med større sandsynlighed får fjernet det hele under rensningen.
Derudover er det en god idé at trimme kanterne for græs, da det hjælper med at forhindre, at ukrudt og græs vokser tilbage hurtigt efter rensningen, og det bidrager markant til at få en flottere belægning.
Flisepest er en form for alger, der ofte trives på udendørs flisebelægninger og stenoverflader. Det er en slem type alger, der kan være ekstremt sejlivet og vedvarende. Disse alger klæber sig fast på flisernes overflade og har en tendens til at sprede sig hurtigt, hvilket resulterer i dannelse af større kolonier.
Flisepest kan forvandle flotte flisebelægninger til noget, der ser beskidt og forsømt ud. De sorte og hvide pletter, som flisepest efterlader, ødelægger udseendet af flisebelægninger på terrasser, indkørsler, og andre udendørs områder. Ud over det æstetiske aspekt kan flisepest også gøre fliserne glatte og farlige at bevæge sig på, især når de er våde.
Højtryksrensning er den eneste metode til at fjerne flisepest effektivt, da denne form for alger har en tendens til at hæfte sig fast dybt inde i overfladerne, i forhold til andre algetyper.
Ja, du kan rense fliser med en lille højtryksrenser, men det er vigtigt at forstå, at resultatet ikke vil blive det samme som med professionelt udstyr. De små højtryksrensere har typisk kun adgang til det vandtryk, som den tilsluttede vandhane leverer, hvilket begrænser hastigheden og kvaliteten af rensningen markant.
Den begrænsede kapacitet af en lille højtryksrenser betyder, at du ikke kan komme lige så dybt ned i overfladen som med professionelt udstyr, og så tager det væsentligt længere tid at udføre både højtryksrensningen men især også at skylle alt det beskidte vand væk fra belægningen.
Vi udfører selve højtryksrensningen med vand alene, og har altid mulighed for at anvende hedtvand hvor det anses at være nødvendigt, eksempelvis ved forholdsvist nye og mindre ru overflader. Dog foretrækker vi primært at rense facader med hedtvand, da overfladerne her ofte er mere skrøbelige og kræver en særlig skånsom behandling.
Vi anvender en stor 500 liters vandtank, en kraftig motor, pumpe og kedel, som både kan opvarme vandet og udlede at betydeligt højere vandtryk end normale højtryksrensere som sælges til private.
For at forhindre algevækst på dine fliser, anbefaler vi imprægnering efter højtryksrensning eller når nye fliser er lagt. Herefter kan du forebygge mod algevækst de næste mange år ved at få fliserne algebehandlet én gang årligt.
Vi tilbyder en årlig vedligeholdelse, hvor vi anvender en skummende væske, der effektivt nedbryder de alger og mikroorganismer som primært udvikler sig på belægningen i vinterhalvåret, hvor der er mindre sol og derved mere skygge og regn, som giver algerne gode levevilkår.
Denne regelmæssige vedligeholdelse sikrer, at algerne aldrig får mulighed for at etablere sig ordentligt fast på overfladerne. Du kan læse mere om vores service-aftale ved at klikke her.
Du er altid velkommen til at kontakte os, for at høre nærmere om vores ydelser eller for at modtage et uforpligtende tilbud.
Alge Eliten ApS
Over Hadstenvej 20
8370 Hadsten
CVR: 44095297
+45 25 15 12 12
kontakt@algeeliten.dk
Udfyld nedenstående og vi vil forsøge at besvare din henvendelse indenfor 2 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Følg vores hverdag og deltag i spændende konkurrencer – find os på Facebook og Instagram for eksklusive tilbud og et kig bag kulisserne hos Alge Eliten.
Vi tjekker loftet for dig gratis og giver vi et uforpligtende tilbud på opgaven, såfremt det er rentabelt at efterisolere.